Traumer kan opstå som reaktion på, at der sker noget, som er alt for overvældende. Et traume er ikke det som sker i en given situation, men sindets reaktion på, ikke at kunne rumme det der sker. Forskellige personer kan f.eks. være udsat for samme oplevelse, men det er ikke nødvendigvis alle, der får traume som reaktion på oplevelsen.

De fleste af os har traumer i vores system, men der er forskel på mængden og størrelsen af
dem, ligesom traumer kan være mere eller mindre bevidste. Traumer kan både være forårsaget
af enkeltstående oplevelser fra barndommen eller voksenlivet. De kan også opstå som
tilknytningstraumer, som en reaktion på langvarigt svigt eller manglende omsorg i større eller mindre
grad. Traumer kan også være transgenerationelle, dvs. traumerne er gået i arv i familien eller
kulturen i flere generationer.

Traumet opstår, når noget er så smertefyldt eller overvældende, at sindet ikke kan være til stede i det, og i et forsøg på beskyttelse, gemmer sindet dele af erindringerne omkring traumet væk. Traume er, når vi bliver frakoblet os selv og ikke har en sammenhængende fortælling og forståelse af, hvad der skete og hvordan situationen skulle håndteres.

I vores indre oplevelser kan vi måske ane traumerne som forbipasserende stemninger,
kropssansninger, eller måske en baggrundsfølelse af skam, ængstelse, vagtsomhed, opgivenhed, tristhed eller energimangel. Traumer viser sig også, i måden vi fungerer i relationer, f.eks. når vi i relationer tilsidesætter vores egne behov ved overtilpasning, eller når vi skader vores relationer psykisk eller fysisk.

Traumer lægger sig som aftryk i tidslommer i vores implicitte hukommelse, dvs. den del af vores
hukommelse, der er ubevidst og instinktiv. Traumerne kigger frem, når de bliver reaktiveret af f.eks. lyde, lugte, situationer og relationer. Den traumatiseredes beskyttelsessystem går per automatik igang, for at undgå smerten fra det oprindelige traume, uanset hvor meget vi prøver på ikke at reagere. Beskyttelsessystemet kan f.eks. ses som misbrug, selvskade, voldsom vrede, uforklarelige fysiske smerter osv.

Der kan være mange årsager til at gå i terapi, og mistrivsel kan se ud på mange måder. At
beslutte sig for, at hele dine traumer, og komme ud af mistrivsel, er en af de største gaver, du kan
give dig selv, men ikke kun dig selv. For dine traumer og mistrivsel berører ikke kun dig, men også dine omgivelser. Undersøgelser viser, at traumatiserede ofte har svært ved at etablere stabile, tillidsfulde relationer og traumatiserede har flere sygdomme end mennesker, der ikke er traumatiserede.

Der tales i øjeblikket, og heldigvis for det, meget om traumer og traumeterapi. Der findes mange metoder som kan lindre og hele traumaer, men når vi taler om traumebehandling, anbefaler min underviser på traumeterapeutuddannelsen, Niklas Thrane, at vi deler de mange bud på traumeterapi op i 3 trin.

Første trin er de metoder, der må anses for at være traumeinformation, dvs. viden om traumer og hvordan vi skal forstå traumer, lidt som at du læser med her.

Næste trin er praksis af selvregulering og lindring af traumer, f.eks. metoder som mindfulness, metakognitiv terapi, åndedrætsterapi, vinterbadning mm., dvs. metoder som kan holde traumerne på afstand, men som ikke ikke heler traumaerne.

Tredje trin er traumeheling, dvs. terapi der forløser traumerne. Her anbefaler Gabor Maté, som er læge og traumeforsker, at vælge traumebehandlingsmetoder, hvor kroppen inddrages, dvs. hvor der skabes forbindelse mellem krop og psyke, så den traumatiserede kan genskabe relationen med sig selv. Det er derfor man i traumeterapi siger, at kroppen husker, og at kroppen derfor kan bruges som redskab til at hente traumaerne frem fra den implicitte hukommelse.

I traumeterapi handler det ikke om, at tale om det der skete, da traumet fandt sted. I traumeterapi hentes erindringerne om traumet frem i en passende dosis, som sindets system kan håndtere og forholde sig til, uden at blive overvældet og reaktiveret. I traumeterapi heles det traumebelastede system ved, at der skabes en sammenhængende historie om hændelsen, ikke som hændelsen nødvendigvis var, men som bl.a. kroppen husker det. På den måde kan sindets system genforholde sig til hvad der skete, og hele sig selv. Hele sig selv, kan måske forstås lidt ligesom, at kroppen under de rette forudsætninger selv heler et sår efter f.eks. et cykelstyrt.

Når jeg taler om traumeterapi, er det tredje trin, dvs. traumeheling jeg refererer til. Indenfor traumeheling findes der forskellige behandlingsmetoder, som har evidens for at virke, bl.a. IFS terapi og Bilateral Stimulation.  

Hvis du interesseret i at vide mere om traumer og traumeterapi, så vil jeg bl.a. anbefale bøgerne "Kroppen holder regnskab" af Bessel van der Kolk (2014) og "Tidslommer & nødsignaler" af Niklas Thrane (2024).

Atting Terapi tilbyder primært traumeterapi. Der ligger ofte, men ikke altid, traumer bag vores mistrivsel, og min erfaringer er, at ved at forløse dine traumer, vil det være nemmere bagefter at arbejde med andre udfordringer i dit liv.

Første gang vi mødes, vil jeg undersøge hvordan mistrivsel ser ud hos dig, og hvordan jeg bedst
hjælper dig. Jeg vil spørge ind til temaer, for overordnet at forstå årsager til din mistrivsel.
Jeg ved, at processen med at hele dine traumer, handler om at arbejde med din implicitte hukommelse, og genvejen dertil er bl.a dine kropsfornemmelser, dine følelser og sansninger. Det betyder, at du
ikke nødvendigvis behøver genfortælle alle traumedetaljerne til mig, men at jeg guider dig til, at du i stedet genforholder dig til, hvad der skete, da traumet opstod. På den måde får du mulighed for at
genforhandle din reaktion på traumebegivenheden, hvilket grundlæggende skaber forandringen.

Din traumeheling betyder, at de traumer du tidligere ufrivilligt blev påvirket af og reagerede uhensigtsmæssigt på, bliver til erindringer, du fremadrettet følelsesmæssigt kan håndtere hensigtsmæssigt både for dig selv og for dine omgivelser.

Traumeterapi kan være en længerevarende proces, afhængigt af hvor mange og hvor dybe traumer der har brug for at blive forløst.

Traumeterapi er også en proces, der kun kan gå så hurtig, som dit system kan følge med. Dine bevidste og ubevidste grænser må respekteres undervejs, så hele dit system har tillid til helingsprocessen, ellers vil dele af dit system modarbejde processen. Der kan derfor gå noget tid, før du og dine omgivelser mærker en positiv forandring.

Alle børn er født med et hjerte, der er kreativt, nysgerrigt, omsorgsfuldt, roligt, selvsikkert, stærkt
og modigt.
Når vi vokser op, går vi alle igennem livet og møder større og mindre udfordringer, og måske er vi
vidne til voldsomme hændelser, som kan påvirke os langt ind i voksenlivet.
Vores indre system har sine helt egne måder, at håndtere overvældende oplevelser på, og for
børn der ikke er færdigudviklede i deres sind og psyke til at håndtere disse oplevelser, udvikler
barnet mere eller mindre ubevidst beskyttelsesstrategier, for at undgå overvældelsen og smerten
ved traumer.
I traumeterapi med børn kombinerer jeg leg og terapi, for at skabe et rum der er trygt nok til, at
barnet kan genforholde sig til traumet, uden at blive overvældet. På den måde kan barnet i sit
eget tempo bearbejde sine oplevelser, så traumet i stedet bliver til en erindring som barnets
system kan håndtere hensigtsmæssigt.
Inden opstart af et forløb med børn, starter jeg med en indledende session på 90 minutter med
barnets forældre eller nærmeste omsorgspersoner. Her undersøger vi sammen årsagen til jeres
henvendelse, og hvordan jeg bedst hjælper barnet. Barnet deltager efterfølgende i terapien, hvor
nogle børn har brug for, at en forælder eller omsorgsperson er med undervejs.
Det kan være en fordel undervejs i forløbet, at have forældresessioner uden barnet, hvor jeg kan
vejlede, guide og svare på spørgsmål.
Terapi med børn er henholdt retningslinjerne i Forældreansvarsloven, Sundhedsloven og
Barnets Lov

IFS er udviklet af Richard Scwartz, og er en transformerende og evidensbaseret psykoterapeutisk metode og tilgang til psyken, som fungerer særlig godt til traumeterapi.

I IFS foregår terapien ud fra grundforståelsen af, at vores sind består af flere dele, som fungerer i
systemer, der enten arbejder sammen eller mod hinanden. Disse dele oplever vi f.eks. som indre stemmer, følelser, stemninger og kropsfornemmelser. Vores dele kan opleves mere eller mindre hamoniske, f.eks. i en mere eller mindre uhensigtsmæssig adfærd.

Bag delene findes vores Selv, centrummet i vores psyke, vores intakte kerne vi er født med, og som ikke kan gå i stykker, uanset hvor voldsomt et traume har været. Delenes kontakt med vores Selv er afgørende for vores grundfølelse og indre trivsel. Du kender dit Selv, når du mærker en indre harmoni, glæde, omsorg, kreativitet mm. uden brug af beskyttelsesstrategier.
IFS er ikke almindelig samtaleterapi, og adskiller sig på flere måde fra traditionel psykoterapi.

IFS foregår ofte, men ikke nødvendigvis, med lukkede øjne. Jeg vil guide dig til, at rette din opmærksomhed indad, så vi kan arbejde med din mere ubevidste, implicitte hukommelse, da det er der traumaerne ligger. Terapien foregår i den dosis, dit system kan håndtere og giver lov til, og du behøver undervejs ikke dele alt i processen med mig. IFS opleves derfor som en meget omsorgsfuld behandlingsmetode, hvor retraumatisering undgås, fordi din krop og dit sind styrer tempoet.

Helingen af traumer i IFS sker ved, at jeg guider dit eget Selv til at hjælpe delene ud af deres ekstreme roller, og af med de ubehagelige følelser og negative overbevisninger de bærer på. Helingen sker, når der er balance og oplevelse af ro i dit indre system og en tryg kontakt mellem dit Selv og dine dele. Du vil i hverdagen opleve det ved, at du ikke længere bliver trigget af dit traume, og du bliver mere omsorgsfuld overfor dig selv og dine omgivelser.

I BLS terapien kan jeg hjælpe dig med at (gen-) forholde dig til dine traumer, uden at du overvældes.
Jeg kan ikke fjerne oplevelsen der udløste traumet, men når først traumet er helet, er oplevelsen blevet til en erindring i stedet for et traume, og du vil opleve, at du ikke længere bliver trigget og reaktiveret som tidligere.

I BLS bearbejdes traumerne ved, at dine sanser og hjerne aktives skiftevis fra højre til venstre side, mens du samtidig holder opmærksomheden på traumeerindringen. Da øjet er vores mest aktive muskel og fordi øjet og vores erindringer hænger sammen, er den mest udbredte metode i BLS, at stimulere øjnenes bevægelser skiftevis fra venstre til højre side.

Forklaringen på hvorfor BLS virker, er bl.a. den samstemning der sker af skiftesvis aktivering af højre og venstre hjernehalvdel. Aktiveringen skaber en udveksling og forbindelse mellem de kropslige, følelsesmæssige og relationelle dele af traumet, som er forbundet til højre hjernehalvdel, med de sproglige fortællinger omkring den traumatiske begivenhed, som er forbundet til venstre hjernehalvdel. Når hjernens to laterale netværk udveksler information med hinanden, bliver oplevelsen af traumet processeret til en ny erfaring. Dette sker, fordi du er i kontakt med erindringselementerne fra den traumatiske begivenhed på en udholdelig måde og længe nok til, at du kan genforhandle din reaktion på den traumatiserende begivenhed.

Ved denne terapiform, benytter jeg oftest øjenstimulation ved at føre to fingre fra side til side foran dine øjne, men jeg kan også finde på f.eks. at klappe dig på lårene samtig med øjenstimulationen eller i stedet for.

Bilateral Stimulation kaldes også for EMDR, og er udviklet af Francine Shapiro.